Det er nemlig i høj grad ildsjælene og deres frivillige engagement, der har drevet kulturen frem. Gennem tiden er der spiret nye ideer frem fra lokale borgere med store ambitioner og endnu større hjerter, og i dag er størstedelen af kommunens mange spændende kulturtilbud, festivaler m.m. drevet af borgerne selv. Denne drivkraft er en vigtig del af den sjæl, der kendetegner Middelfart Kommune.